Mors 100 miles

Live tracking...

Du vil kunne følge løberne rundt på øen, ved at følge det nedenstående link...

http://www.tractrac.com/index.php?page=eventpage&id=600

Bemærk venligst at Google Chrome ikke kan bruges. Brug Explorer eller Firefox.

Det er muligt at hente at hente app til mobil, tablet/ipad her: http://tractrac.com/index.php?page=events

Folkefest på toppen af Salgjerhøj

Salgerhøj bliver på alle måder højdepunktet i dette års Mors 100 Miles ultraløb.

Når deltagerne efter de første 64 kilometer af løbet skal forcere stigningen fra Skibsted Strand til toppen af Salgjerhøj, bliver de mødt af et talstærkt publikum, der skaber ægte 100 Miles-stemning. Langs stigningen kan tilskuerne nemlig komme helt tæt på deltagerne og heppe på dem. Ud over støtten fra publikum er der også en ekstra gulerod for løberne. Den hurtigste på denne ”bjergetape” bliver belønnet med Mors 100 Miles bjergtrøje.

- De første løbere  når sikkert Salgjerhøj ved ved 14-tiden, og vi vil gerne give dem en varm velkomst på toppen. Vi håber, at mange vil være med til at gøre det festligt og skabe den helt rigtige stemning, siger Jann Søndergaard fra løbeklubben Pinen og Plagen, der er arrangør af Mors 100 Miles.

 

Fra arrangørernes side er der lagt op til en folkefest. Musikken er bestilt, Thy Bryghus kommer med alt, hvad de har at tilbyde, og der vil blive grillet, så ingen behøver at gå sultne eller tørstige derfra.

Der bliver også sørget for løberne i form af et luksusdepot, hvor de kan få fyldt på af væske og energi, inden de begiver sig videre på de resterende cirka 100 kilometer af løbet.

For ikke at skabe trafikkaos og sørge for en sikker transport, bliver der sat busser ind mellem Nykøbing og Salgerhøj. Prisen for en enkeltbillet bliver på 20 kroner.


Festlighederne på toppen bliver ikke de eneste under Mors 100 Miles. Faktisk er der næsten én lang række af fester langs med løberuten. Fra gade fester i Nykøbing til festligheder i de mange landsbyer, løberne passerer på ruten, inden de når målet ved vandrerhjemmet ved Østerstrand.