
THE MIRACLE ISN'T THAT I FINISHED. THE MIRACLE IS THAT I HAD THE COURAGE TO START.





"To cross the finish line as number 1 was like a dream come true and the “Mors beer” was fantastic!"— Stian Andersen
Mors 100 Miles fungerer kun med frivillige
Som frivillig til Mors 100 Miles bliver du en del af et stærkt fællesskab med gode grin og hyggelige stunder. Vi skal være værter for løberne og deres hjælpere - og vi vil vise, at vi på Mors kan det dér med at arrangere et ultraløb i verdensklasse og samtidig vise vores flotte ø frem på bedste vis.
Som frivillig kan du varetage mange forskelligartede opgaver - du kan blandt andet være den smilende vært ved vores mange depoter, den rare, men bestemte vagt, der sørger for, at bilerne holder ordentligt ved P-pladsen ved Salgjerhøj, eller du kan få den vigtige rolle med at sørge for at holde områderne pæne og ryddelige! Derudover får du selvfølgelig mad og drikke, så du kan være klar til opgaverne.
Det vigtigste er lysten til at blive en del af et større fællesskab og give en hånd med!
De frivillige er grundstenen for at afholde Mors 100 Miles på det niveau, som vi har opnået siden 2007! Uden de frivillige og den opbakning vi har fra hele øen vil 100 Miles ikke være dét, det er i dag: Et løb i verdensklasse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet sammen med vores andre engagerede kræfter, og ser frem til at kunne dele uforglemmelige oplevelser og sociale fællesskaber med dig!
