2018

15 timer, 22 minutter og 06 sekunder - Martin "The Machine" Thomsen

Et regnfyldt løb

Vådt, blæsende og med nervepirrende spænding hele vejen til målstregen. Sådan kan man sammenfatte den 12. afvikling af Mors 100 Miles, der med 95 fremmødte kom ultratæt på den magiske grænse på 100. De 95, der satte ny rekord for løbet, fik dog ingen tak fra vejrguderne, som bød ind med masser af regn og blæst. Men alligevel gennemførte 61 ultraløbere den barske rute rundt om Mors.

Hurtigst var nordjyden Martin Holbæk Thomsen, der vandt med tiden 15:22:04. Det var efter en slutspurt over mange hårde kilometer, da både polakken Andrzej Wereszczak og overskudskvinden Stine Rex var lige i hælene og nåede målet inden seks minutter efter vinderen.
De lokale løbere gav den endnu engang gas. Syv gennemførte med Annfinn Halsagard som løbets nummer 15 efter 20 timer og tre minutters anstrengelser.

Stine Rex blev den hidtil hurtigste danske kvinde i Mors 100 Miles, da hun blev nummer tre med tiden 15:28:05.
Bjergspurten blev hos kvinderne dette år vundet af Stine Rex med tiden 07:54, mens det hos mændende var den lokale Jimmi "Jimbo" Mikkelsen, der var hurtigst med tiden 05:48.
Til Natløbet blev det igen, igen, igen Emmanouil Psaradakis, der løb med hæderen med en tid på 46:41. Hos kvinderne vandt Marianne Kankaanmäki med en tid på 01:08:13.