2010

16 timer, 06 minutter og 20 sekunder - Attila Vozár

De første morsingboer i mål

For første gang gjorde vejret for alvor sit til at svække deltagerne i Mors 100 Miles. Dem var der 29 af i 2010, men hele 14 udgik undervejs på en dag, der bød på regn, blæst og ud på natten også torden.

Flere favoritter faldt fra - heriblandt førende Margrethe Løgavlen fra Norge og 2007-vinderen Jesper Kenn Olsen. Også Pen-Bin Chen, der havde taget den lange tur på Kina til Mors for at løbe med, blev offer for regn og kulde.

Attila Vozár blev til gengæld den første til at vinde løbet to gange, da han trods en skade kæmpede sig hele vejen i mål og vandt i sikker stil med tiden 16:06:20.

Brødrene Bernt og Benny Bull blev de første morsingboer til at nå målstregen, da de søndag morgen kom i mål på en delt 11.-plads med tiden 23:07:25.