2015

13 timer, 34 minutter og 18 sekunder - Kim Klitgaard

Ærefuldt attentat

Suveræn dansk rekord og ærefuldt attentat på Attila Vozárs rekordtid fra 2009. Det var, hvad nordjyden Kim Klitgaard Sørensen præsterede i Mors 100 Miles 2015, da han løb så stærkt, at snakken i målområdet ud på aftenen gik på, om årets vinder blev den hurtigste nogensinde. Han endte med at være 6,5 minut fra - men den ekstremt hurtige ekstremløber fik den hyldest, han havde gjort sig fortjent til.

Det gjorde de 11 lokale deltagere også, og en af dem, Philip Kusk, blev med tiden 17:24:52 den hurtigste morsingbo hidtil i Mors 100 Miles.
Også de lokale markerede sig. Der var 11 med, fem af dem nåede målstregen, og en af dem var Jimmi Mikkelsen, der vandt bjergtrøjen, da han var hurtigst af alle på vejen op ad den kilometer lange stigning ved Salgjerhøj på 89 meter i højden, med en tid på 5 minutter og 54 sekunder.